Indledning

Danskerne bruger deres computere, mobiltelefoner og internettet hver dag. De mange nye digitale muligheder har på kort tid forandret hverdagen for mange borgere og virksomheder. På samme måde i den offentlige sektor, hvor Danmark er blandt de lande i verden, der er kommet længst med at bruge it og ny teknologi til at forny og forbedre velfærdssamfundet.

Med denne nye fælles digitaliseringsstrategi ønsker Regeringen, kommuner og regioner at sætte endnu mere fart på at anvende digitalisering til at forny den offentlige sector og gøre den mere effektiv. Vi skal bruge vores digitale førerposition til at tage de næste store skridt på den digitale vej til fremtidens velfærd.

Slut med papirblanketter og brevpost: I en travl hverdag skal danskerne ikke spilde deres tid på at udfylde papirblanketter på det locale kommunekontor. Og skattekronerne skal ikke bruges på porto og papirflytteri, når vi har digitale løsninger, der kan løse opgaverne mere effektivt. Ansøgninger, indberetninger, breve og al anden skriftlig kommunikation med det offentlige skal derfor som udgangspunkt alene foregå digitalt for både borgere og virksomheder.

Ny digital velfærd: Velfærdsteknologi er en af nøglerne til at åbne døren til fremtidens velfærd. Den offentlige sektor har de seneste år satset på velfærdsteknologi, og gjort sig erfaringer der betyder, at vi nu kan udnytte it og ny teknologi mere intensivt til at modernisere og effektivisere den offentlige service i fx vores folkeskoler, ældreplejen og sundhedsvæsenet. God service kræver ikke nødvendigvis et fysisk møde. I mange tilfælde kan digitale løsninger eller ny teknologi levere en mere moderne og effektiv service.

Tættere offentligt digitalt samarbejde: Alle offentlige myndigheder skal bruge de relevante fælles løsninger, undgå dobbeltudvikling og genbruge relevante data. Det skal være med til at sikre, at danskerne oplever en offentlig sektor der arbejder digitalt sammen.

Strategien er opdelt i tre hovedspor. Hvert hovedspor dækker forskellige områder og målgrupper.

Det gælder fremtidens velfærd

Det er en bunden opgave at levere velfærden smartere end i dag. Den internationale finanskrise har vendt store overskud på statsbudgettet til underskud. Borgerne har stigende forventninger til den offentlige service samtidig med, at vi i de kommende år skal klare os med færre hænder. Det er problemer, vi skal tage hånd om nu.

Ifølge regeringens plan ”Ambitioner om mere” skal digitalisering og anvendelse af teknologi frigøre i størrelsesordenen 3 mia. kr. årligt i 2020. Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi skal bidrage væsentligt til at realisere dette potentiale og dermed til at sikre den holdbare samfundsøkonomi, der er forudsætningen for at bevare velfærdssamfundet i de kommende år.

Digitaliseringen af den offentlige sektor hjælper også de private virksomheder til vækst. Velkendte digitale løsninger som fx NemKonto og NemID er udviklet sammen med det private erhvervsliv, og er eksempler på, at innovativt samspil mellem den offentlige sektor og private virksomheder kan have synergieffekter, som kan udnyttes til at give danske virksomheder en konkurrencemæssig fordel.

Digitaliseringsstrategiens målsætninger kan nås, hvis vi samtidig arbejder for at håndtere de største udfordringer for at komme videre med digitaliseringen af den offentlige sektor:

• Kvalitet: De digitale tilbud til borgere og virksomheder skal være relevante, brugervenlige, skrevet i et letforståeligt sprog og let tilgængelige for fx personer med handicap.
• Tryghed: Borgere og virksomheder skal være trygge ved at modtage og selv bidrage til den offentlige service på nye måder. De skal også kunne føle sig sikre på, at personfølsomme digitale data ikke bliver misbrugt.
• Effektivitet: Det offentlige skal skærpe fokus på at høste digitaliseringens økonomiske gevinster – blandt andet ved langt mere systematisk at genbruge data og digitale løsninger på tværs af myndigheder.

Danmark har – også internationalt sammenlignet – gode forudsætninger for at overkomme disse udfordringer. For det første er langt de fleste borgere og virksomheder allerede dus med de digitale teknologier.

For det andet har stat, kommuner og regioner i mere end ti år arbejdet tæt og forpligtende sammen om digitalisering. Med det stærke udgangspunkt og disse udfordringer i tankerne er den offentlige sektor nu klar til at tage sit hidtil største digitale spring fremad.

Spor 1

Slut med papirblanketter og brevpost

På mange områder kan borgere og virksomheder i dag betjene sig selv på nettet og kommunikere digitalt med det offentlige. De allerfleste tjekker deres skat på skat.dk, de studerende ordner deres SU online, og nybagte forældre tjekker reglerne for barselsorlov på borger.dk. Det er den vej vi skal videre af.

I de offentlige myndigheder er der mange ressourcer at spare ved at benytte de kanaler, som sikrer den mest omkostningseffektive betjening af borgere og virksomheder. En anmeldelse af flytning er fx op til 30 gange dyrere, når borgerne møder op personligt, end når de betjener sig selv på nettet. Ligeledes kan myndighederne spare en stor del af de ca. 800 mio. skattekroner, der årligt bruges på porto.

For borgerne vil det frem mod 2015 blive obligatorisk at bruge de digitale løsninger i deres skriftlige kommunikation med de offentlige myndigheder. Papirblanketter og formularer skal udfases sådan, at alle borgerne betjener sig selv på nettet, og alle borgere skal have en digital postkasse, hvor de fra 2014 kan modtage alle breve fra de offentlige myndigheder. For den enkelte borger bliver det lettere og mere fleksibelt at kunne ordne sine mellemværender med det offentlige digitalt, når det passer borgeren, frem for indenfor almindelig kontortid.

Det er et markant skridt fremad i digitaliseringen, som vil kræve en betydelig omstilling hos myndighederne og en vis tilvænning blandt borgerne. Men for det første sker overgangen gradvist – efterhånden som der er brugervenlige digitale løsninger på stadigt flere områder. For det andet vil der være god hjælp at hente for de borgere, der ikke umiddelbart kan bruge de digitale løsninger, eller på anden vis har brug for støtte.

For virksomhederne vil al relevant kommunikation være fuld digital ved udgangen af 2012. Det betyder, at virksomhederne skal foretage alle indberetninger til offentlige myndigheder digitalt fra 2012 – eller snarest derefter, når den nødvendige lovgivning og de effektive løsninger er på plads.

Virksomhederne vil fremover få lettere adgang til en række offentlige data og digitale løsninger. På den måde vil den offentlige digitalisering åbne nye forretningsmuligheder og bidrage til væksten i det private erhvervsliv.

Spor 2

Ny digital velfærd

I takt med it og teknologiens stigende betydning i vores samfund vil fremtidens velfærd forbedres og effektiviseres ved, at digitaliseringsindsatsen for alvor tager fat på vores folkeskoler, sundhed og omsorgen for børn, ældre og udsatte grupper. Det er på disse områder, at langt de fleste offentligt ansatte arbejder, og her anvendes hovedparten af skattekronerne. Derfor ligger der også store gevinster i at udnytte de digitale muligheder til at løse kerneopgaverne på nye og smartere måder.

Igennem de seneste år har man, både i det offentlige og i private virksomheder, gjort sig værdifulde erfaringer med at udvikle og anvende velfærdsteknologiske løsninger. Det er bl.a. sket med midler fra ABT -fonden, der har støttet kommuner og regioner i at afprøve en lang række velfærdsteknologiske løsninger. Og det er blevet klart, at velfærdsteknologi kan give mere individuelt tilrettede og relevante ydelser til den enkelte borger, mens det samlede ressourceforbrug kan reduceres.

Frem mod 2015 skal digitalisering og velfærdsteknologi anvendes konsekvent til at modernisere og effektivisere de store velfærdsområder ved blandt andet at:

• Foretage en ambitiøs satsning på anvendelse af it i folkeskolen. Der investeres op mod 1,5 mia. kr. i, at bringe folkeskolen ind i den digitale fremtid.
• Bruge velfærdsteknologi til at rykke behandlingen af fx kronisk syge ud af hospitalerne og ind i eget hjem samt engagere patienterne i deres egen behandling.
• Sætte klare mål for anvendelsen af sundheds-it, så dagligdagen på sygehusene kan lettes.
• Forenkle og effektivisere beskæftigelsesindsatsen.

De rette it-værktøjer gør, at de offentligt ansatte får et bedre grundlag for at træffe de rigtige beslutninger og tilrettelægge deres arbejde og samarbejde effektivt og enkelt. Det betyder mindre spildtid og øget kvaliteten i den offentlige service. Frem mod 2015 skal der på alle større velfærdsområder være gode it-systemer, som letter og effektiviserer det daglige arbejde for faggrupper som læger, skolelærere og kommunale sagsbehandlere.

Spor 3

Tættere offentligt digitalt samarbejde

De fælles digitale løsninger, som staten, regioner og kommuner har udviklet og stadig udvikler sammen, skal være den helt naturlige platform for myndighedernes digitaliseringsindsats. Den enkelte offentlige myndighed eller institution skal ikke udvikle egne systemer på områder, hvor der allerede findes gode fælles løsninger.

Det er kun muligt, hvis den offentlige digitaliseringsindsats koordineres effektivt – på tværs af statslige, regionale og kommunale myndigheder og institutioner. Derfor er der brug for en stærkere fællesoffentlig indsats på især fire områder:
• En fælles digital infrastruktur, der er sicker og robust nok til fremtidens krav.
• En effektiv deling af pålidelige grunddata mellem myndighederne.
• En lovgivning, der er tilpasset mulighederne i det digitale samfund.
• En stærkere koordination af den offentlige digitalisering.

Den fællesoffentlige strategi sætter særligt fokus på de områder, hvor der er behov for at samordne indsatsen på tværs af forvaltningsniveauer. Det giver staten, regionerne og kommunerne de bedste muligheder for at udnytte digitaliseringens muligheder og realisere egne strategier inden for den fælles ramme.

Danmark er i front med digitaliseringen af den offentlige sektor og ligger i toppen af alle internationale undersøgelser på området. Det konkluderer OECD i et større review af den danske digitaliseringsindsats fra 2010.

Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Regeringen, kommunerne og regionerne har siden arbejdet tæt sammen om digitalisering.

Digitaliseringsindsatsen har de seneste ti år bidraget til at vi får mest muligt for pengene, fx ved at flytte ressourcer fra administration til velfærd og ved at effektivisere og automatisere arbejdsgange i hele den offentlige sektor.

Fokusområde 1: Effektiv digital kommunikation med borgerne

Erfaringerne fra blandt andet SKAT, netbanker og biblioteker taler deres tydelige sprog: Borgerne kan og vil gerne betjene sig selv på nettet, hvis det er nemt, brugervenligt og giver værdi. Og jo flere der flytter over til de digitale kanaler, desto større ressourcer frigøres der fra sagsbehandling til velfærd i den pågældende kommune, region eller statslige myndighed.

Frem mod 2015 forventes det, at op mod 80 pct. af alle breve til borgerne, der kan afsendes digitalt fra de offentlige myndigheder, også bliver det. Tilsvarende forventes det, at de offentlige myndigheder i 2015 modtager op mod 80 pct. af alle ansøgninger og anmeldelser fra borgerne digitalt. Det vil frem mod 2015 betyde en milliardbesparelse på administration i hele den offentlige sektor.

Digital kommunikation som det naturlige førstevalg

Vi skal bruge de digitale muligheder til at gøre kontakten mellem borger og myndighed smartere og mere effektiv. Det kræver, at vi ikke blot tænker de digitale kanaler som en ekstra mulighed ved siden af de traditionelle papirblanketter og –breve. Som hovedregel skal det være obligatorisk at bruge nettet til at ordne sine ærinder med det offentlige.

Alle borgere, der kan, skal derfor foretage alle deres ansøgninger og anmeldelser til det offentlige digitalt. Og fra 2014 bliver langt størstedelen af alle offentlige breve, som tidligere blev sendt via postvæsenet, alene sendt til borgerens digitale postkasse.

Hidtil har kvaliteten og anvendelsen af de offentlige digitale løsninger ikke altid været tilstrækkelig god. Derfor arbejder myndighederne i de kommende år tæt sammen om at bringe det offentliges digitale tilbud på niveau med det, vi fx kender fra netbankerne. Også teknologisk skal de offentlige myndigheder følge med tiden. Blandt andet gøres relevante dele af den digitale borgerbetjening tilgængelig på mobile enheder, så man fx kan få adgang til sin digitale postkasse og selvbetjening på Min Side på Borger.dk fra en smartphone.

Hjælp at hente

Vi skal samtidig tage hensyn til de borgere, der har svært ved eller bare ikke er så vant til at bruge de digitale kanaler. For det første skal borgerne kunne få hjælp til at kommunikere digitalt – har en borger fx brug for hjælp til at skifte læge, kan det lokale borgerservicecenter assistere. For det andet gennemføres et pilotforsøg med et fælles kontaktcenter, hvor borgerne kan få telefonisk support uden for normal arbejdstid.

Borgere, der vitterligt er forhindrede i at bruge de digitale løsninger, vil fortsat kunne anmelde og ansøge til det offentlige på anden vis. Tilsvarende vil borgere, der ikke kan udnytte deres digitale postkasse, fortsat kunne modtage papirbreve fra det offentlige.

De forbedrede digitale muligheder vil også kunne lette dagligdagen for traditionelt it-svage borgere som blandt andet svækkede ældre. Med en fuldmagt kan den ældre let give fx et familiemedlem adgang til sin digitale postkasse. Desuden er det for mange personer med handicap muligt at anvende de digitale løsninger uden at skulle have personlig assistance.

Pejlemærker for 2015

• Alle borgere bruger nettet til ansøgninger og anmeldelser til offentlige myndigheder. Papirblanketter og formularer er udfaset.
• Der kommer ikke flere kuverter fra det offentlige. Alle borgere har en digital postkasse, hvor de modtager deres breve fra det offentlige.
• Borgere, der har svært ved at komme i gang med at bruge de offentlige digitale løsninger, får den nødvendige hjælp og støtte.

Med digitaliseringsstrategien 2011-2015 sker der en trinvis overgang til obligatorisk selvbetjening for ansøgninger og anmeldelser til den offentlige sektor. De områder, hvor det gøres obligatorisk for borgerne at anvende digital selvbetjening, konkretiseres frem mod 2015.

Fokusområde 2: Lettere vej til vækst for virksomhederne

Den tid og de kræfter, danske virksomheder bruger på at administrere regler og krav fra det offentlige, kunne de bruge bedre på at udvikle forretningen og skabe vækst. Øget digitalisering skal derfor være med til at give hurtigere sagsbehandling og lette virksomhedernes administrative byrder. Samtidig kan digitaliseringen skabe grobund for vækst gennem nye forretningsmuligheder og stærkere innovation.

Lettere tilgængelige digitale løsninger

Virksomhederne kommunikerer allerede digitalt med de offentlige myndigheder og har i flere år haft adgang til digital selvbetjening. Mange har benyttet sig af tilbuddene og fx indberettet moms eller søgt om refusion af sygedagpenge på nettet. Men de digitale tilbud er langt fra slået stærkt nok igennem. De fleste virksomheder har hørt om dem, men en del synes, at løsningerne er for svære at finde og bruge – blandt andet fordi de ligger på mange forskellige hjemmesider og er udformet på forskellige måder.

Mange virksomheder, der ellers er klar til digital kommunikation, slås derfor stadig med papir, porto og unødigt lange ventetider. Der er derfor brug for et samlet løft i den digitale kommunikation mellem myndigheder og virksomheder.

Allerede fra 2013 vil breve til virksomheder som hovedregel blive udsendt digitalt. Og frem mod 2015 skal indberetningsløsningerne strømlines, så de er endnu nemmere at bruge for virksomhederne. I takt med, at de forbedrede digitale systemer bliver klar, gøres det obligatorisk for virksomhederne at benytte dem. Ved udgangen af 2013 skal virksomhederne kunne finde alle selvbetjeningsløsninger på Virk.dk, der også bliver mere målrettet den enkelte virksomheds behov. Samtidig skal indsatsen for digitalisering af bygge- og boligområdet fortsættes mod stadig mere digital selvbetjening og sagsbehandling.

Genbrug af data gør indberetninger overflødige

Indberetninger skal ikke kun gøres nemmere. Frem mod 2015 skal der også være færre af dem, fordi de offentlige myndigheder i stigende omfang automatisk kan udveksle og genbruge virksomhedens data om fx virksomhedens navn, adresse, selskabsform og regnskabsdata.

Pejlemærker for 2015

• Virksomhederne har deres egen side på Virk.dk og indberetter i videst muligt omfang kun én gang den samme oplysning til det offentlige. Det frigør tid til forretningen og understøtter deres muligheder for vækst.
• De offentlige myndigheder automatiserer og digitaliserer arbejdsgange for at gøre det lettere at drive virksomhed og spare ressourcer i det offentlige.
• Virksomhederne har en digital postkasse, hvor de modtager alle deres breve fra det offentlige.

Fokusområde 3: Folkeskolen skal udfordre den digitale generation

Skoleeleverne betragter ikke computeren, mobiltelefoner og internettet som ny teknologi, men som en uundværlig del af deres hverdag. 98 pct. af de danske elever har adgang til computer med internet i forbindelse med deres skolearbejde i hjemmet. I tre ud af fire danske hjem er der mindst tre computere.

De almindelige færdigheder vores børn skal besidde, når de forlader folkeskolen suppleres i stigende grad af en efterspørgsel efter nye evner og kompetencer.

Regeringen vil investere 500 mio. kr. Og kommunerne op imod 1 mia. kr. i at skræddersy undervisningen i folkeskolen til fremtidens behov. Eleverne skal anvende teknologi i undervisningen så fotokopier og slidte kladdehæfter kan erstattes af moderne digitale læremidler.

Ikke blot et lejlighedsvist supplement i undervisningen

Der foregår allerede masser af gode digitale læreprocesser i danske folkeskoler. Men ofte er de blot et supplement til eller en afveksling fra den traditionelle undervisning. Fremover handler det om at integrere digitale læremidler langt mere konsekvent i den daglige undervisning.

It i undervisningen handler ikke om underholdning. Formålet med de digitale læreprocesser er at styrke elevernes faglighed og ruste dem bedre til fremtiden. For det at kunne bruge teknologien kreativt og kritisk er i dag en helt nødvendig kompetence. Eleverne skal kunne vurdere kvaliteten af information på nettet samt udtrykke sig i de nye medier og samarbejde digitalt – og internationalt.

Digitale læremidler vil således kunne højne kvaliteten af undervisningen i bærende fag som dansk, matematik, sprog- og naturfag. Fordi de motiverer eleverne og inddrager dem mere aktivt. Og fordi de gør det muligt at lære på den måde, i det tempo og på det niveau, der passer bedst til den enkelte elev. Dermed kan it også bidrage til at fastholde flere af de elever i klasserne, der i dag udskilles til specialklasser og -skoler.

It giver lærerne mere tid

It har også et stort potentiale til at frigøre ressourcer til mere og bedre undervisning samt give lærerne mere tid til de enkelte elever. Målet er, at lærerne i 2015 benytter digitale læremidler og nye teknologier til at understøtte deres forberedelse, undervisning, gennemførelse af test og eksaminer mv. i et sådan omfang, at de mærkbart kan frigøre mere tid til elevernes læring.

Pejlemærker for 2015

• Der er et veludviklet marked for digitale læremidler. Effektive distributionskanaler giver skoler, lærere og elever let og overskuelig adgang til digitale læremidler og læringsmål.
• Digitale læremidler indgår som en naturlig del af undervisningen. Det betyder, at eleverne får endnu bedre udbytte af undervisningen og ruster dem bedre til fremtiden.
• Eleverne arbejder med it, der virker. Der er trådløst netværk på hele skolen, og eleverne kan bruge deres egen computer. De få, der ikke har en computer, låner på skolen.

Fokusområde 4: Effektivt digitalt samarbejde med patienterne

I sundhedsvæsenet spiller digitalisering en livsvigtig rolle. Effektive it-værktøjer, hvor lægen har adgang til data og undersøgelsesresultater på tværs af hele sundhedssektoren, kan være helt afgørende for hurtigt at kunne give den rigtige behandling i en kritisk situation.

Sundheds-it er også en helt nødvendig løftestang for at sikre effektive arbejdsgange, høj produktivitet og god kvalitet på sygehusene. Og behovet er stort, for der kommer ikke blot flere ældre og nye behandlingsmetoder, som i sig selv lægger pres på sundhedsvæsenets ressourcer. Borgerne forventer også, at sundhedsvæsenet er åbent, inddrager dem i at tage vare på eget helbred og leverer endnu højere kvalitet i behandlingen.

Sundheds-it skal lette dagligdagen på sygehusene

Sundhedssektoren er kommet langt med digitalisering, men visionerne er endnu ikke indfriet. Regeringen og Danske Regioner har indgået en ambitiøs national aftale om fremtidens sundheds-it, der også involverer kommunerne i den fælles koordinering og prioritering. Det fælles mål er, at der skal gøres en særskilt indsats for at gøre dagligdagen for sundhedspersonalet lettere og mere effektiv.

En fuldt konsolideret elektronisk patientjournal (EPJ) i hver region er fundamentet for en effektiv udnyttelse af de digitale muligheder. EPJ’en skal blandt andet sikre, at sundhedspersonalet ikke skal bruge tid på at logge ind i mange forskellige systemer, lede efter papirjournaler eller finde oplysninger fra forskellige kilder. Systemerne skal kunne tale sammen, så der altid er den nødvendige adgang til røntgen- eller scanningsbilleder, prøvesvar, oplysninger om medicinforbrug og resultater af tidligere undersøgelser.

Som borger skal man kunne være tryg ved, at der gives adgang til netop de data, som er relevante for behandlingen – hvad enten den foregår på sygehuset, hos vagtlægen, hos den praktiserende læge eller i hjemmesygeplejen. I dag har borgerne, sygehuspersonalet og praksissektoren adgang til journaloplysninger fra sygehusene på sundhed.dk, og borgerne kan samtidig se, hvem der har tilgået hvilke oplysninger. Fremover skal denne adgang udvides til flere dele af sundhedsvæsenet.

Velfærdsteknologi engagerer patienterne

Digitaliseringen kan og skal bringes et stort skridt videre i sundhedsvæsenet. På mange områder er teknologien i dag så moden, at de største og mest behandlingskrævende patientgrupper kan rustes til i højere grad at engagere sig i deres egen behandling. Og erfaringer viser, at den store andel af befolkningen, der lider af en kronisk sygdom, er særligt motiveret for at udnytte teknologien i deres behandling. Det skal vi anvende til i højere grad at gentænke sundhedsvæsenets service og ydelser, fx ved at borgeren kan blive monitoreret i eget hjem via telemedicinske løsninger, frem for at skulle tage på sygehuset til hyppige, men simple kontroller.

Vi ved, at gode velfærdsteknologiske løsninger kan føre til højere behandlings- og livskvalitet for færre ressourcer. De bedste og mest velafprøvede løsninger skal derfor udbredes langt hurtigere via en tættere koordination på tværs af hele sundhedsvæsenet.

Pejlemærker for 2015

• It gør de interne arbejdsgange på sygehusene mere smidige og effektive. Det giver læger og sygeplejersker mere tid hos patienterne.
• På tværs af sundhedsvæsenet deles oplysninger om patienten effektivt og sikkert mellem de relevante behandlere og med patienten. Det giver et bedre grundlag at træffe beslutninger på og højere kvalitet.
• Telemedicin er ikke fjern fremtid – men nutid. Gode og effektive telemedicinske løsninger udbredes i hele landet. Det gavner patienterne, der kan blive hjemme i trygge rammer, og reducerer væksten i sundhedsudgifterne.

Fokusområde 5: Fart på brugen af teknologi i den sociale indsats

Set i forhold til områdets størrelse har den teknologiske udvikling på socialområdet været forholdsvis begrænset. Gennem de senere år har digitale løsninger og ny teknologi godt nok vundet stadig større indpas – især på ældreområdet, hvor den kommunale hjemmehjælper bruger elektroniske omsorgsjournaler, håndholdte pc’er mv. Men potentialet rækker langt videre.

Nye veje i den sociale indsats

Teknologien kan bruges til at gå nye veje i den sociale indsats. Fx bliver borgerne mere selvhjulpne, når den ældre via trykfølsomme videoskærme kan genoptrænes i dagligstuen med online adgang til fysioterapeuten i kommunens træningscenter. Samtidig skal vi udbrede de bedste løsninger, hvor der kan frigøres ressourcer, fx ved at én hjemmehjælper kan bruge moderne løfteteknologier til at udføre det samme arbejde, som tidligere krævede to hjælpere.

Ny teknologi går hånd i hånd med en mere effektiv opgaveløsning, men handler også om hjælpemidler, der giver de ældre øget tryghed, større livskvalitet og mere handlerum. Men teknologi gør det ikke alene. Det kræver en stor indsats at ændre vaner og arbejdsgange, så ny teknologi reelt bidrager til bedre opgaveløsning. Det skal sikres, at de mest lovende løsninger kan udbredes i større skala, og at medarbejderne er rustet til at påtage sig nyt ansvar og nye arbejdsopgaver. Det hele skal ske i et tempo, som gør, at de nye løsninger bliver et aktivt tilvalg for borgerne.

Medarbejderne – grundlæggende it skal på plads

En særlig indsats skal sikre, at den grundlæggende it-understøttelse er på plads for de 200.000 ansatte, som dagligt arbejder med blandt andet ældre, dagtilbud, handicappede og udsatte børn og unge.

I flere tilfælde er kernesystemerne allerede udviklet og i fuld drift i udvalgte kommuner. Opgaven består derfor især i at etablere et forpligtende samarbejde om at få løsningerne implementeret på alle institutioner og i et højere tempo end hidtil. Gevinsterne opnås først, når de hidtidige arbejdsgange ændres og effektiviseres med de nye muligheder som systemerne giver. Dermed banes der også vej for en bedre kvalitet i sagsbehandlingen og en bedre styring af socialområdets ressourcer og kapacitet.

Endelig er der behov for at udnytte digitalisering til at få et bedre overblik over, hvilke tiltag der virker i forhold til hvilke behov. Det gælder uanset om ydelsen leveres af det offentlige eller en privat leverandør. Bedre dokumentation og ledelsesinformation skal bruges mere systematisk til at sikre, at ressourcerne også bruges på de områder, hvor effekten er størst. Dermed øges styrbarheden og mulighederne for at bremse de senere års betydelige vækst i udgifterne til det specialiserede socialområde.

Pejlemærker for 2015

• Velfærdsteknologi anvendes, hvor det bidrager til at skaffe ledige hænder og bedre pleje og omsorg.
• Effektive it-redskaber kvalificerer og effektiviserer sagsbehandlingen på det sociale område. Der er særligt fokus på, at redskaberne gør en forskel i sagsbehandlernes hverdag.
• En øget grad af digitalisering på socialområdet medvirker til at skabe bedre viden om, hvilke tiltag der virker og viden om, hvordan ressourcerne anvendes bedst muligt.

Fokusområde 6: En digital, effektiv og forenklet beskæftigelsesindsats

Danske virksomheder er afhængige af et fleksibelt og velfungerende arbejdsmarked – herunder en effektiv beskæftigelsesindsats. Her spiller digitalisering en central rolle.

Effektiv kommunikation med den ledige

Mere udbyggede selvbetjeningsløsninger for de ledige, der er tilknyttet jobcentret, vil give den enkelte borger større indsigt i egen sag og dermed et bedre grundlag for dialogen med jobcentret om at komme i job. Øget brug af digitale løsninger skal også effektivisere og lette sagsgange, så medarbejderne i jobcentret skal bruge mindre tid på at udfylde papirblanketter og taste oplysninger ind og mere tid på at hjælpe folk i job.

Digitale løsninger skal bidrage til at sikre fælles data og viden på tværs af jobcentre, a-kasser og andre aktører, så indsatsen for borgere og virksomheder bliver effektiv og koordineret.

Også borgere med nedsat arbejdsevne skal have gode muligheder for at bruge deres kompetencer på arbejdsmarkedet. Derfor skal ordningerne på området være enkle at bruge for virksomhederne – uanset om der er tale om fx beregning af løntilskud eller fleksjobrefusion. I dag bruges mange ressourcer på at anmode om, beregne og modtage løntilskud og fleksjobrefusion fra kommunen. Det skal gøres mere enkelt og digitalt, så både virksomhederne og jobcentret sparer tid.

Effektiv udbetaling af ydelser

På en række områder, hvor borgerne modtager ydelser fra det offentlige, skal det være helt slut med ansøgningsskemaer, tro og love-erklæringer samt kopier af lønsedler og årsopgørelser mv. I stedet skal de offentlige myndigheder bruge de informationer om fx borgernes indkomst, som allerede er registreret i centrale databaser. På stadig flere områder skal der åbnes op for at automatisere store dele af sagsbehandlingen blandt andet med udgangspunkt i såkaldt objektive kriterier. Det tænkes blandt andet indført i regi af Udbetaling Danmark på områder som folke- og førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og familieydelse.

Når oplysninger om bopæl, arbejdsgiverforhold og lønindkomst sættes sammen på helt nye måder, får det offentlige også bedre mulighed for at sikre, at der kun udbetales offentlige ydelser til borgere, som har krav på det. De muligheder skal udnyttes meget mere systematisk, så både fejl og socialt snyd opdages hurtigt. Her kan moderne it-værktøjer gøre sagsbehandleren opmærksom på usædvanlige forhold, der bør undersøges nærmere.

Pejlemærker for 2015

• Borgerne og virksomhederne oplever, at deres digitale kommunikation med jobcentret er let og overskuelig.
• Ved fortsat at samle og automatisere sagsbehandlingen sker der en forenkling af udbetalingen af forsørgelsesydelser. Der er velfungerende digitale løsninger, der gør, at borgerne kan betjene sig selv på nettet, når de skal have folkepension, boligstøtte, barselsdagpenge m.v.
• Smarte it-løsninger og enklere regler sikrer, at der er mindre socialt snyd og færre fejl i udbetalinger af offentlige ydelser.

Fokusområde 7: Digitale universiteter

Dygtige og innovative bachelorer og kandidater giver et væsentligt bidrag til at skabe vækst og højere produktivitet i samfundet. Virksomhederne efterspørger højtuddannet arbejdskraft, der har evner og drive til at udvikle, producere og afsætte de produkter og services, Danmark skal leve af i fremtiden.

En mere fokuseret digitaliseringsindsats på universiteterne skal både styrke undervisningen på universiteterne og sikre, at driften gøres så effektiv som muligt.

Universiteterne skal være digitale fra optagelse til eksamens bevis

I undervisningen skal der skabes rum for innovation og kreativitet. Universiteterne skal derfor styrke indsatsen for at bruge it til at understøtte undervisning og anden læring. Staten vil blandt andet skabe de bedst mulige rammer for, at universiteterne kan udveksle erfaringer, så de mest effektive digitale redskaber udbredes til undervisningen inden for alle de videnskabelige hovedområder.

Digitalisering på universiteterne omfatter dog ikke kun selve undervisningen. Når semesteret slutter, skal eksamensopgaven som en selvfølge afleveres digitalt. Det kan de studerende allerede i stor udstrækning i dag, når det gælder opgaver, afhandlinger mv. Men det har været en udfordring at afholde digitale stedprøver, som ikke indebar forøget risiko for snyd. Derfor skal eksamensformerne udvikles og tilpasses den digitale tidsalder. Og den teknologiske infrastruktur skal opgraderes, så de skriftlige prøver senest i 2013 kan gennemføres uden brug af blyant og papir.

De studerende er i forvejen den befolkningsgruppe, som er mest vant til at bruge de digitale teknologier i hverdagen. De studerendes kommunikation – både med underviserne og studieadministrationen skal derfor så vidt muligt foregå digitalt i 2013. På samme måde skal der stilles krav til de studerende om, at de senest fra 2013 alene ansøger om optagelse til universitetsstudierne via nettet. Ved at lukke ned for papirblanketterne bliver det lettere at administrere tildelingen af studiepladser. Og de studerende får et godt grundlag for at kunne ordne langt de fleste administrative processer digitalt gennem hele deres forestående studieforløb.

Universiteterne skal samarbejde om effektivisering

Også den del af driften, der ikke vedrører de studerende direkte, skal gøres så digital som mulig. I 2011 nedsættes derfor et nationalt forum for digitalisering på universiteterne. Det skal fremme samarbejdet om selve studieadministrationen og samle de bedste erfaringer med at strømline og lette de administrative processer.

Desuden opfordres universiteterne til at sammentænke deres respektive systemer og bruge den fællesoffentlige infrastruktur, så gode løsninger bliver udbredt til alle universiteterne.

Pejlemærker for 2015

• De studerende møder universiteter, der er trådt fuldt ud ind i den digitale tidsalder.
• Universiteterne kommunikerer digitalt, når de studerende søger optag, i den løbende dialog, og de studerende kan aflevere deres opgaver mv. digitalt.
• Universiteterne samarbejder om at anvende it til at blive mere effektive, og de anvender de fællesoffentlige it-løsninger, hvor det giver mening.

Fokusområde 8: Effektiv miljøforvaltning på et fælles grundlag

En mangfoldig natur og et sundt miljø er en vigtig del af vores levevilkår og velfærd. Derfor skal vi kunne planlægge og administrere effektivt på natur- og miljøområdet. Det kræver et landsdækkende og sammenhængende datagrundlag om det danske miljø, som både borgere, virksomheder og myndigheder kan stole på og trække på.

Med kommunalreformen blev amternes miljøopgaver delt mellem staten, regionerne og kommunerne. De mest borger- og virksomhedsnære opgaver er således i dag placeret i kommunerne, som kan trække på en række oplysninger fra statslige og fællesoffentlige systemer. Men kvalitet og aktualitet af oplysningerne er fortsat uensartet.

Ofte registrerer og vedligeholder forskellige myndigheder samme type miljødata inden for forskellige geografiske områder. Eksempelvis vedligeholder landets kommuner selv mange data, som ikke automatisk spiller sammen med andre kommuners oplysninger. Det gælder blandt andet kommunernes registrering af beskyttede naturområder, som det i dag er svært at sammenligne. Oplysninger kan derfor ikke udnyttes fuldt ud på tværs af kommunegrænserne.

Fælles kvalitetssikrede miljødata er derfor en afgørende forudsætning for en effektiv miljøforvaltning. Oplysningerne er blandt andet med til at skabe overblik over miljøets tilstand, effekterne af miljøtiltag, udbredelse af invasive arter, udbuddet af naturoplevelser mv. Herudover gør de det lettere for virksomhederne, der opnår en hurtigere og mere effektiv miljøsagsbehandling, fordi både indberetninger, ansøgninger og sagsgange lettes.

Effektiv adgang til miljødata

Let og hurtig adgang til troværdig miljøinformation er også et vigtigt råstof, når borgere og virksomheder skal træffe store beslutninger om køb og salg af boliger og ejendomme. Og manglende valide digitale miljøinformationer lægger sten i vejen for at etablere gode selvbetjeningsløsninger og automatiseret sagsbehandling på en række områder fx i forbindelse med salg af ejendomme.

Det er også dyrt og vanskeligt for de offentlige myndigheder at vedligeholde mange forskellige systemer og databaser, hvor de samme oplysninger skal registreres flere steder. Endelig er fælles miljødata af god kvalitet vigtig for, at miljøforvaltningen hænger ordentligt sammen på tværs af forskellige offentlige myndigheder. Her er det især afgørende, at miljødata registreres ud fra samme geografiske grunddata.

Pejlemærker for 2015

• Miljødata indhentes kun én gang, de vedligeholdes, hvor det kan gøres mest effektivt, og de anvendes bredt på tværs af den offentlige sektor.
• Det er let for borgere og virksomheder at få adgang til sammenhængende miljødata.
• Virksomheder og borgere tilbydes gode digitale selvbetjeningsløsninger, der sikrer en effektiv kommunikation og giver overblik over fx planområdet.

Fokusområde 9: Robust digital infrastruktur

At Danmark har en sikker og velfungerende digital motorvej er en helt afgørende forudsætning for, at borgere og virksomheder i dag nemt kan ordne de fleste af deres mellemværender med det offentlige digitalt: At vi kan modtage al digital post ét sted, identificere os troværdigt, logge på det offentliges systemer på samme måde, få ensartet adgang til relevant viden på de fælles portaler, modtage penge sikkert fra det offentlige osv.

Samtidig gør en veludbygget digital infrastruktur det billigere for myndighederne at udvikle nye digitale tilbud, fordi de let kan bruge de eksisterende systemer i nye løsninger. Tæt samarbejde om centrale it-løsninger reducerer også risikoen og udviklingstiden, fordi vigtige komponenter ikke skal bygges op fra bunden, men i stedet kan genbruges på tværs af myndigheder.

Bedre infrastruktur giver bedre service

Når løsningerne (og dermed også investeringerne) tilmed kan deles mellem det offentlige og den private sektor, får borgerne samtidig en mere sammenhængende brugeroplevelse, der igen stimulerer til øget anvendelse af de digitale kanaler. Det er NemID og digital post gode eksempler på.

I kraft af mange års fælles udvikling har Danmark allerede en veludbygget og velfungerende digital infrastruktur for den offentlige sektor. Men infrastrukturen skal hele tiden ses efter i sømmene, og det skal sikres, at løsningerne følger med tiden.

Den robuste digitale infrastruktur og en fælles rammearkitektur skal desuden sikre mest mulig konkurrence i forbindelse med myndighedernes indkøb af nye systemer, fx når kommunerne i de kommende år skal gennemføre fælles udbud af en række store ydelsessystemer.

Infrastrukturen skal udbygges og konsolideres

For det første skal den digitale infrastruktur løbende videreudvikles. Det handler fx om at give borgerne mulighed for at logge sikkert på mobile digitale løsninger, men også om fx at udvikle en fælles løsning til at håndtere digitale fuldmagter, understøtte sikre betalinger mv.

For det andet skal infrastrukturen gøres tilstrækkelig driftssikker og robust til at håndtere, at stadig flere af velfærdssamfundets kritiske processer foregår digitalt. Myndighederne skal blandt andet kunne dele store mængder af data indbyrdes med høj driftssikkerhed. Derfor skal også koordineringen af den fælles infrastruktur ligge i fastere rammer. Det vil sikre en bedre, billigere og mere stabil drift af de fællesoffentlige digitale systemer.

For det tredje skal de eksisterende fælles løsninger tages i brug af alle myndigheder og offentlige institutioner, hvor det er relevant. Det kræver, at de fælles løsninger er stabile, sikre og attraktive. De skal også være lette at implementere, fx fordi infrastrukturen også bygger videre på åbne standarder.

Pejlemærker for 2015

• Ingen spild på dobbeltudvikling. Alle offentlige myndigheder benytter den fælles it-infrastruktur, fx NemID, digital post og borger.dk. Den offentlige sektor fremstår enkel og sammenhængende for borgere og virksomheder.
• Den fællesoffentlige it-infrastruktur udvikles fortsat og konsolideres løbende, så it-infrastrukturen er stabil, sikker og tidssvarende.
• Hvor det er muligt samtænkes udviklingen af den fællesoffentlige it-infrastruktur med den private sektor.

Fokusområde 10: Fælles grunddata for alle myndigheder

Det offentlige registrerer en lang række oplysninger om borgere, virksomheder, fast ejendom, bygninger, veje osv. En lille, men meget vigtig del af disse oplysninger – de såkaldte autoritative grunddata – bruges igen og igen på tværs af hele den offentlige sektor. De er fundamentet for, at myndighederne kan varetage deres opgaver korrekt, for borgernes og virksomhedernes retssikkerhed og for hele samfundets effektivitet.

Grunddata er fundamentet for den effektive offentlige sektor

Grunddata er blandt andet de personoplysninger, der registreres i Det Centrale Personregister (CPR). For at komme videre med digitaliseringen er der brug for at grundregistreringen af personer, virksomheder, ejendomme osv., fungerer som et fælles og fuldt sammenhængende digitalt forvaltningsgrundlag af høj kvalitet, der kan tilgås ét sted – og let og sikkert genanvendes af alle myndigheder.

Grunddata skal også knyttes tættere sammen, så det offentlige kan forbinde arbejdsgange og sammenstille oplysninger på tværs af myndigheder og sektorer. I dag kan det fx være vanskeligt at sammenstille oplysninger om en ejendom, fordi ejendomme er angivet forskelligt i forskellige ejendomsregistre.

På samme måde skal der være en ensartet teknisk metode til at beskrive de grunddataoplysninger som det offentlige giver adgang til. Myndigheder og virksomheder skal også have et bedre overblik over, hvilke grunddata og dataservices der kan benyttes hvordan.

Bedre og mere tilgængelige grunddata

Selvom Danmark er nået langt med grunddata, er der flere udfordringer, der skal håndteres. Kvaliteten af grunddata skal på en række områder forbedres. Det gælder blandt andet de geografiske grunddata, data om ejendomme og adresser, personregistreringen, grunddata om virksomhederne og oplysninger om borgernes indkomst.

Når grunddata anvendes i myndighedernes sagsbehandling, er det afgørende, at adgangen til de offentlige registre ikke svigter. For så kan systemerne og sagsbehandlingen gå i stå med store omkostninger for myndighederne og for hele samfundet. For en myndighed kan det være kompliceret, dyrt og risikabelt at være afhængig af data fra mange forskellige kilder.

Der er derfor behov for at genoverveje den måde, vi i dag fordeler data på kryds og tværs af den offentlige og private sektor. Vi skal blandt andet se på om man med en fælles infrastruktur kan distribuere data på en mere effektiv måde fra de offentlige registre, så data samtidig kan bringes i spil med en højere stabilitet og kapacitet, end det er tilfældet i dag.

Til gengæld skal myndighederne også samarbejde om at anvende og berige de autoritative grunddata i deres opgaveløsning. De oplysninger myndighederne selv indhenter, skal desuden knyttes op på relevante grunddata, så det også er muligt at skabe sammenhæng i sagsbehandlingen på tværs af forskellige offentlige myndigheder.

Pejlemærker for 2015

• Grunddata er af høj kvalitet og sammenhængende, så myndighederne hurtigt og enkelt kan betjene borgere og virksomheder.
• Alle myndigheder genbruger grunddata således, at borgere og virksomheder ikke skal indberette de samme oplysninger flere gange.
• Distributionen af grunddata sker mere smidigt, effektivt og stabilt ved hjælp af en fælles datafordeler.

Fokusområde 11: Digitaliseringsklar lovgivning

Mange af landets love er udarbejdet i en tid, hvor de digitale teknologier spillede en mindre rolle i den offentlige forvaltning. Når vi skruer op for de digitale ambitioner og breder teknologien ud til nye områder, opstår der uundgåeligt nye juridiske problemstillinger.

Lovgivningen skal tilpasses den digitale tidsalder

Derfor er det vigtigt at føre lovgivningen ajour på relevante områder, så myndighederne ikke forhindres i at udnytte it som et helt naturligt arbejdsredskab i hverdagen, og så der ikke er unødige juridiske hindringer for det tværoffentlige samarbejde.

På samme måde skal det digitale samarbejde på tværs af myndigheder gøre dialogen med det offentlige nemmere og hurtigere. Mange borgere og virksomheder forventer som en selvfølge, at myndighederne er fuldt ud digitale, og at det offentlige i sagsforløb udveksler oplysninger indbyrdes. Det skal lovgivningen understøtte, hvilket ikke altid er tilfældet i dag. Ændringerne i lovgivningen skal selvfølgelig respektere hensyn til fx borgernes retssikkerhed og privatlivets fred.

At gøre lovgivningen mere digitaliseringsklar handler grundlæggende om tre indsatser:

For det første at tilpasse lovgivningen, så den bedst muligt understøtter digitalisering af den offentlige sektor. Det gælder blandt andet lovgrundlaget for den papirløse kommunikation mellem borgere og offentlige myndigheder.

For det andet at tænke mulighederne for digitalisering ind fra starten, når der laves ny lovgivning på et fagområde. Det kan fx være ved at sikre, at reguleringen af et område er egnet til automatiseret sagsbehandling og genbrug af data.

For det tredje, at anskaffelsen af nye it-løsninger skal ske så enkelt og smidigt som muligt inden for gældende EU-regler.

Pejlemærker for 2015

• Lovgivning skrevet til tidligere tiders analoge samfund står ikke i vejen for at bruge digitalisering til at skabe en mere effektiv offentlig sektor.
• Klar lovgivning sikrer, at det er obligatorisk for borgere og virksomheder at modtage post fra og sende anmeldelser og ansøgninger digitalt til de offentlige myndigheder.
• Smidigere udbudsregler gør det lettere og billigere at foretage it-anskaffelser.

Fokusområde 12: Fremdrift og fællesoffentlig styring

Siden 2001 har staten, kommuner og regioner arbejdet sammen om at anvende digitalisering til at forny og effektivisere den offentlige sektor. Det gode og forpligtende samarbejde er løbende blevet udbygget. Fra simpel e-mail kommunikation mellem myndigheder til digital borgerbetjening og fælles indgange til det offentlige på nettet. Og fra isolerede tekniske løsninger til en af verdens mest veludbyggede digitale infrastrukturer.

Ambitiøse mål skal gores til virkelighed

Med den nye strategi er der sat klare og forpligtende mål for digitaliseringen af den skriftlige kommunikation frem mod 2015. Realisering af målsætningen handler mindre om at udvikle nye store it-løsninger og mere om at sikre en mere konsekvent og systematisk udbredelse af de fælles løsninger, der er etableret de senere år. Det stiller store krav til en stærk decentral implementeringskapacitet, men også en centralt fokuseret koordinationsindsats.

På de store velfærdsområder træder den fællesoffentlige digitaliseringsindsats ind på en ny bane. Her bliver it en stadig mere grundlæggende forudsætning for at levere sammenhængende og effektive ydelser.

I de senere år har digitaliseringsindsatsen på udvalgte sektorområder været koordineret i såkaldte domænebestyrelser. På baggrund disse erfaringer skal samarbejdet om digitalisering på velfærdsområderne styrkes. Det skal blandt andet ske gennem en klarere fordeling af opgaver og ansvar på tværs af stat, regioner og kommuner.

Den økonomiske situation har sat stat, kommuner og regioner under pres for at finde effektive løsninger, der kan frigøre ressourcer til varig velfærd. Digitalisering spiller her en nøglerolle, men kun hvis myndighederne sikrer, at gevinsterne reelt også indhøstes. Det er derfor afgørende at følge op, synliggøre fremdrift og fastholde digitaliseringen som et centralt tema på den politiske dagsorden, som det blandt andet er sket i forbindelse med de senere års forhandlinger om kommunernes og regionernes økonomi.

Det betyder også, at nye it-investeringer altid skal bygge på solide beslutningsgrundlag, herunder en veldokumenteret business case. Kun på den måde bliver der klarhed over, hvad man får for pengene, og om det kan svare sig.

Pejlemærker for 2015

• En styrket fælles koordinering sikrer, at de forskellige sektorer i den offentlige sektor gnidningsfrit arbejder sammen.
• Offentlige it-projekter er kendetegnede ved, at de forudsete gevinster også realiseres i praksis.
• Fremdriften i digitaliseringsstrategiens initiativer og de realiserede gevinster er tydeliggjort og dokumenteret.