Download the English version of the strategy.
The (Danish) strategy for iPad and smartphones
Fokusområde 1: Effektiv digital kommunikation med borgerne
1.1 Digital post til alle borgere i 2014
I dag skal alle borgere have en fysisk postkasse hængende ved havelågen eller i trappeopgangen. På samme måde bliver det obligatorisk for alle borgere senest i 2014 at have en digital postkasse, som de offentlige myndigheder kan sende alle breve til digitalt. Samtidig gøres det nemt for borgerne at videregive adgang til deres digitale postkasse til fx et familiemedlem.
1.2 Alle borgere betjener sig selv på nettet
For alle borgere, der kan, gøres det trinvist obligatorisk at anvende de offentlige digitale selvbetjeningsløsninger. allerede fra 2012 gælder det blandt andet, når borgere skal skrive deres barn op til skole- og dagtilbud, ansøge om sygesikringsbevis, melde flytning og tilbagebetale su-lån. Hvert år frem mod 2015 kommer stadigt flere områder til.
1.3 Hjælp at hente
Der skal være hjælp at hente for borgere, der har brug for assistance til at komme i gang med at bruge de digitale selvbetjeningsløsninger. det kan fx være ved såkaldt medbetjening eller anden form for hjælp. I 2012 og 2013 gennemføres endvidere et pilotprojekt med et kontaktcenter, der kan hjælpe borgerne med digital selvbetjening uden for almindelig arbejdstid.
1.4 Borger.dk er indgangen til digital selvbetjening
Borger.dk skal målrettes til at være borgernes sikre og overskuelige indgang til de offentlige myndigheders selvbetjeningsløsninger. Via Min Side får borgerne direkte adgang til egne oplysninger om bolig, sundhed, skatteforhold, rettigheder og pligter mv.
1.5 Velfungerende selvbetjeningsløsninger
Den offentlige sektor skal tilbyde borgerne brugervenlige og effektive selvbetjeningsløsninger på alle væsentlige områder. de vigtigste retningslinjer om sikkerhed, design, brugervenlighed, sprog, tilgængelighed og genbrug af data samles i 2012 derfor i en fælles forpligtende udviklingsvejledning.
1.6 Borgerne kan betjene sig selv på mobilen
Den hurtige udbredelse af smartphones o.l. giver borgerne endnu bedre muligheder for at kommunikere digitalt med det offentlige. I første omgang gøres digital post og min side på borger.dk mobile, så borgerne kan have overblikket over deres kommunikation med det offentlige med ”i lommen”.
Fokusområde 2: Lettere vej til vækst for virksomhederne
2.1 Digital post til alle virksomheder i 2013
Fra 2013 har alle virksomheder en digital postkasse, som alle offentlige breve kan sendes til. virksomhedernes rådgivere kan nemt få adgang til den digitale postkasse.
2.2 Virksomhedernes egen side på Virk.dk
Fra 2012 vil virksomheder, der logger på den fællesoffentlige portal virk.dk, få adgang til en personlig side målrettet den enkelte virksomhed, der giver virksomhederne overblik over kommende, igangværende og afsendte indberetninger. på Virk.dk finder virksomhederne også alle erhvervsrettede selvbetjeningsløsninger.
2.3 Nye virksomheder fødes digitalt
I 2012 registreres nye virksomheder 100 pct. digitalt via virk.dk og tilmeldes automatisk de grundlæggende offentlige digitale services såsom nemid, nemKonto, digital post m.fl. den nyetablerede virksomhed modtager en digital velkomstpakke, der giver overblik over regler, krav og tilbud, der gælder for en ny virksomhed.
2.4 Nemmere ansættelse af ny medarbejder
I 2013 etableres en tværoffentlig proces, medarbejdernøglen, der i et sammenhængende, effektivt og brugervenligt forløb guider virksomhederne igennem ansættelse af en ny medarbejder.
2.5 Automatisk postering til det offentlige
Der udveksles dagligt tusindvis af økonomisk relaterede dokumenter mellem virksomheder og den offentlige sektor. nemHandelsystemet udvides i 2012, så posteringer ikke skal tastes fra papir, men selv ”finder vej” digitalt.
2.6 Tilgængelige offentlige data
Offentlige data kan være værdifulde for private virksomheder, når de fx udvikler digitale services til deres kunder, gennemfører testforsøg mv. det kan eventuelt mod betaling i højere grad gøres muligt for virksomheder at gøre brug af sådanne data under iagttagelse af persondataloven mv.
Fokusområde 3: Folkeskolen skal udfordre den digitale generation
3.1 Støtte til indkøb af digitale læremidler
For at øge efterspørgslen på digitale læremidler og dermed understøtte markedet afsættes midler til indkøb af digitale læremidler. regeringen og kommunerne vil samtidig skabe rammer for, at der inden udgangen af 2012 etableres en eller flere markedsbaserede distributionsplatforme (fx en slags ”app-stores”), der kan gøre adgangen til de digitale læremidler for lærere og elever nem og overskuelig.
3.2 Adgang til velfungerende it i undervisningen
Alle elever skal i 2014 have adgang til velfungerende it, så de kan benytte digitale læremidler i undervisningen. skolernes trådløse internet udbygges, så det er sikkert, stabilt og med tilstrækkelig kapacitet for alle elever i 2014. Skolerne stiller desuden udstyr til rådighed for enkelte elever, der ikke selv har mulighed for at medbringe egne digitale enheder (pc, tablet computer o.l.).
3.3 Klare mål for anvendelsen af it og digitale læremidler og læringsmål
Elever, lærere og forældre skal have et klart billede af, hvad eleverne skal lære i form af læringsmål. læringsmålene skal digitaliseres, så de er lette at finde for elever, lærere og forældre, og det samtidig er nemt at finde de digitale læremidler, som opfylder læringsmålene. Endvidere skal kommunerne og skolernes ledelse sætte klare mål for og følge op på brugen af it og digitale læremidler i undervisningen.
3.4 Forskning i it-baserede læringsformer
Den traditionelle undervisning skal ikke bare videreføres med ”strøm på”. Forsøg og forskning skal bl.a. give præcis viden om, hvordan lærerne mest effektivt kan tilrettelægge og understøtte undervisningen ved hjælp af digitale læremidler og digitalt baserede læringsforløb. Udviklingen baseres bl.a. på forsøg på digitale demonstrationsskoler.
Fokusområde 4: Effektivt digitalt samarbejde med patienterne
4.1 Fuldt digitale kliniske arbejdspladser
Sygehusene skal have sammenhængende it-værktøjer, der understøtter effektive og veltilrettelagte arbejdsgange, og samtidig sikrer, at sundhedspersonalet altid har de data, som er nødvendige for at sikre en høj kvalitet i patientbehandlingen. Derfor skal hver region inden udgangen af 2013 have en fuldt konsolideret elektronisk patientjournal (EPJ).
4.2 Samlet overblik over patientens sundhedsoplysninger
Såvel borgere som sundhedspersonale skal have et samlet digitalt overblik over alle relevante sundhedsoplysninger på tværs af sundhedsvæsenets parter. I løbet af 2012 etableres derfor et Nationalt Patient Indeks (NPI), som løbende udbygges med oplysninger om medicin, vaccinationer, billeddiagnostik mv.
4.3 Sikker og sammenhængende digital kommunikation
Al relevant kommunikation mellem sundhedsvæsenets parter skal kunne foregå digitalt. Inden udgangen af 2012 er alle MedCom-standarder fuldt implementeret på sygehusene.
4.4 Handlingsplan for udbredelse af telemedicin
Vi skal udbrede de telemedicinske løsninger, vi ved virker – og vi skal have tempoet op, blandt andet ved at etablere et grundlag for fastsættelsen af mål for udbredelsen af telemedicinske løsninger. En ny handlingsplan skal samle op på erfaringer og anvise, hvordan de gode projekter kan udbredes i stor skala.
4.5 Fjernbehandling af kronikere i eget hjem
Når det kan undgås, skal det ikke være nødvendigt at rejse til og fra rutinekontroller på sygehuset. Fra 2012 vil en række sygehuse gøre det muligt for patienter med rygerlunger, sukkersyge eller tarmsygdomme at modtage en del af deres behandling hjemme via videoskærm og internet, målrettet og individuelt tilpasset. Projektet skal i stor skala afprøve, hvordan telemedicinske løsninger kan sikre sammenhæng i hele patientforløb.
Fokusområde 5: Fart på brugen af teknologi i den sociale indsats
5.1 Udredning om udbredelse af velfærdsteknologi
I 2011 iværksættes en udredning, der udpeger de dele af det sociale område, hvor der er store effektiviseringspotentialer ved brug af nye teknologiske redskaber. Udredningen omfatter bl.a. videoomsorg i ældreplejen, teletolkning og udbredelse af hverdagsrehabilitering.
5.2 Udbredelse af telemedicinsk sårbehandling mv.
Erfaringer viser, at der er store potentialer ved telemedicinske løsninger. Erfaringerne skal udbredes fra de igangværende projekter som fx telemedicinsk sårbehandling, forebyggelse af tryksår samt eventuelt andre initiativer, der kan erstatte rutinemæssige hjemmebesøg. Der sættes derfor ind med en målrettet indsats for en national udbredelse af de mest effektive løsninger.
5.3 Hjælp til løft
Tunge løft som fører til fysisk nedslidning af de ansatte og tidskrævende forflytninger som stresser de ældre og skaber utryghed, har været dagligdagen på mange plejehjem og i hjemmeplejen. Men med såkaldte forflytningsteknologier kan fx bad og toilet udføres mere skånsomt, så der spares både tid og kræfter hos plejepersonalet. I 2012 undersøges grundlaget for et koordineret nationalt implementeringsprojekt nærmere.
5.4 Styrket digital rehabiliteringsindsats
Teknologistøttet genoptræning kan styrke borgerens selvhjulpenhed og dermed øge livskvaliteten. Samtidig reduceres behov for hjælp fra syge- og sundhedspersonalet. Fra 2012 foretages løbende en systematisk vurdering af, hvordan erfaringer fra en række kommuner fx vedrørende anvendelse af spilteknologi, fjernmonitorering, træning mv. kan understøtte en mere vellykket rehabilitering og genoptræning i eget hjem.
5.5 Bedre it-redskaber på det specialiserede område
Der er betydelige økonomiske og kvalitetsmæssige gevinster ved mere effektive it-løsninger til sagsbehandlingen for udsatte grupper af børn, unge, voksne og personer med handicap. systemerne (DUBU og DHUV) er udviklet og implementeres bredt i kommunerne. Den fælleskommunale udbredelsesindsats skal understøttes mest muligt.
Fokusområde 6: En digital, effektiv og forenklet beskæftigelsesindsats
6.1 Bedre it-understøttelse i jobcentrene
Sammenhængende it-systemer skal systematisk udbredes i jobcentrene, så sagsbehandlingen af alle målgrupper er understøttet af kommunale it-løsninger. Det vil gøre beskæftigelsesindsatsen mere effektiv og lette kommunikationen mellem de forskellige aktører i beskæftigelsesindsatsen.
6.2 Digital selvbetjening hos Udbetaling Danmark
Udbetaling Danmark vil gennemføre et markant løft af kvaliteten af den digitale selvbetjening på de store ydelsesområder ved at koble digitalisering, regelforenkling, afbureaukratisering og organisatoriske ændringer. Desuden tilpasses og forenkles lovgrundlag mv. således, at væsentlige dele af sagsbehandlingen kan automatiseres.
6.3 eindkomst fjerner dobbeltarbejde
På en række områder indhenter kommuner og a-kasser stadig papirdokumentation på trods af, at lignende oplysninger eksisterer i eindkomstregistret. Indkomstbegreber, periodiseringsbestemmelser mv. skal så vidt muligt tilpasses i faglovene, så eindkomst i væsentlig større omfang kan anvendes direkte i den løbende administration og til efterfølgende kontrol.
6.4 Digitale anmodninger om refusion og løntilskud
Virksomheder og kommuner bruger betydelige ressourcer på administration i forbindelse med offentlige og private arbejdsgiveres anmodning om og kommunernes udbetaling af løntilskud og refusion. I 2011 skal det vurderes, hvordan blandt andet refusion for ansatte i fleksjob og løntilskud kan optimeres og automatiseres mest muligt gennem bedre it-understøttelse, genbrug af data, regelforenkling mv.
6.5 Bedre selvbetjeningsmuligheder for borgerne
Selvbetjeningsmulighederne for borgere tilknyttet jobcentret udvides og forbedres. Blandt andet skal der udvikles bedre muligheder for selvbetjening ved syge- og raskmelding og feriemelding for ledige. Borgerne skal i højere grad kunne tilgå relevante oplysninger om egen sag via jobnet.
6.6 Effektiv screening for snyd
Moderne it-værktøjer skal hjælpe med at afsløre fejl eller misbrug af offentlig støtte, tilskud og refusioner. der udvikles blandt andet en central database (VAS), som i første omgang skal udtage de refusionssager om sygedagpenge, der bør undersøges nærmere. der kigges også på andre områder, fx i regi af udbetaling danmark, hvor udbetalingerne kan screenes for sager, hvor der er tegn på fejl eller atypiske mønstre.
Fokusområde 7: Digitale universiteter
7.1 Digitale eksaminer
Universiteterne skal udbyde eksaminer, der fremstår tidssvarende. Senest i 2013 vil det være obligatorisk, at alle stedprøver, opgaver og afhandlinger så vidt muligt afleveres digitalt.
7.2 Digital skriftlig kommunikation
Den skriftlige kommunikation mellem universitetets administration og de studerende skal gøres mere effektiv, og senest i 2013 skal den skriftlige kommunikation så vidt muligt udelukkende være digital. Regeringen følger og offentliggør universiteternes aktiviteter og fremskridt med at overgå til digital skriftlig kommunikation.
7.3 Digitalt optag
Der er allerede i dag mulighed for digital ansøgning til universitetsuddannelserne. Fra 2013 vil det så vidt muligt alene være muligt at søge optag digitalt via optagelse.dk.
7.4 Universiteterne bør anvende de fællesoffentlige it-løsninger
Universiteterne undgår dobbeltudvikling ved at benytte de fælles digitale løsninger det offentlige har etableret gennem de senere år. Fx bør NemID anvendes som login-løsning på fx e-læringsplatforme og tilsvarende skal NemSMS udbredes på universiteterne, så de studerende kan få besked om ændringer i undervisning, arrangementer mv. på mobiltelefonen.
Fokusområde 8: Effektiv miljøforvaltning på et fælles grundlag
8.1 Let adgang til offentlige miljødata
Både myndigheder, virksomheder og andre interesserede skal have mulighed for at udnytte de offentlige myndigheders miljødata – fx til at udvikle digitale systemer, services og løsninger til borgerne. Derfor etableres der en sammenhængende og brugervenlig distribution af offentlige miljødata.
8.2 Digitalt overblik over planområdet
Borgere og virksomheder skal have et nemmere og samlet overblik over de forskellige planer, der regulerer anvendelsen af et område eller en grund. Det vil også gøre myndighedernes administration af de fysiske planer mere sammenhængende, gennemskuelig og effektiv.
8.3 Kvalitet og deklaration af miljødata
I dag er forskellene på miljødatas kvalitet for store og svære at gennemskue for brugerne, hvilket skaber usikkerhed om miljødata og mindre effektivitet. Derfor skal myndighedernes registreringer fremover leve op til skærpede krav, således at der sikres en digital miljøforvaltning af høj kvalitet.
8.4 Lettere virksomhedskommunikation på miljøområdet
Miljølovgivningen er relativt teknisk, så der skal gøres en særlig indsats for at gøre det lettere for virksomhederne at ansøge, indrapportere, søge om godkendelser og gennemgå tilsyn. Derfor foretages i 2011 en analyse af, hvordan genbrug af data og bedre digitale løsninger kan effektivisere kommunikationen mellem virksomhederne og det offentlige.
Fokusområde 9: Robust digital infrastruktur
9.1 Sikker digital selvbetjening på mobilen
Udvalgte dele af den digitale selvbetjening og kommunikation vil med fordel kunne foregå via mobile enheder. derfor udvikles nemid og nemlog-in til mobile løsninger, så borgere kan betjene sig selv og modtage digital post mv. sikkert og enkelt.
9.2 Videre med fælles log-in og fuldmagter
De såkaldte single sign-on-løsninger for borger- og virksomhedsområdet lægges sammen til en fælles, forbedret ny nemlog-inløsning. nemlog-in udbygges med blandt andet fuldmagter og understøttelse af identitetsbaserede webservices, der gør det nemmere at udveksle borgernes og virksomhedernes data.
9.3 Én konto for mellemværende med det offentlige
Betalingsstrømmene mellem det offentlige, borgerne og virksomhederne kan forenkles og effektiviseres. Samtidig kan en mere sammenhængende betalingsinfrastruktur give et bedre overblik over deres samlede økonomiske mellemværender med det offentlige. det undersøges om den fælles infrastruktur kan udvides til også at håndtere betalinger på tværs af myndigheder og virksomheder.
9.4 Et fælles overblik over it-arkitekturen
For at sikre et bedre arbejde med it-arkitektur i det offentlige udarbejdes et fælles overblik over opgaver og deres sammenhæng med organisering, lovgivning og it-services. med vedligeholdelse og udvidelse af FORM og STORM sikres det grundlæggende arbejde med it-arkitektur. arbejdet med standardisering fortsættes, men fokuseres blandt andet på realisering af strategiens initiativer, herunder især omkring fælles grunddata.
9.5 Fælles distribution af grunddata
Grunddata skal være tilgængelige på en enkel, effektiv og meget stabil måde for de myndigheder, som anvender grunddata. samtidig skal de stigende omkostninger til distribution af data reduceres. Gevinsterne ved en fælles datafordeler til mere effektiv distribution af grunddata samt bedre betalingsmodeller undersøges.
9.6 Hotspots giver nemmere adgang til internettet
Med henblik på at fremme danskernes brug af internettet vil der i regi af fonden for velfærdsteknologi blive afsat 15 mio. kr. til etablering af hotspots i det offentlige rum. Midlerne vil kunne søges af undervisnings-, viden- og kulturinstitutioner med henblik på at gøre det gratis for brugerne at komme på internettet. Midlerne skal anvendes til at styrke den prioritering, der sker, og skal ske, på institutionerne inden for dette område.
Fokusområde 10: Fælles grunddata for alle myndigheder
10.1 Udbygning af de autoritative geografiske grunddata
Landets administrative geografiske inddeling i kommuner, sogne, retskredse mv. er fundamental for den offentlige forvaltning. Derfor etableres en autoritativ kilde af høj kvalitet til disse inddelinger, der samtidig er let tilgængelig. på samme måde forbedres grunddata om matrikler, stednavne, vejnet, vandløb og søer.
10.2 Genbrug af ejendoms- og bygningsdata og adressedata
Der fastlægges i 2012 en samlet plan for en stærkere og enklere digital datainfrastruktur på ejendoms- og bygningsområdet således, at registeroplysninger om fast ejendom og tilhørende rettigheder entydigt findes i matriklen, bygnings- og boligregistret (BBR) og tingbogen. Dermed vil behovet for kopiregistre bortfalde, og ejendomsregistreringen i blandt andet kommunerne kan effektiviseres. Endvidere fastlægges i 2012 en samlet plan for fuld tværoffentlig genbrug af de autoritative adresseoplysninger fra BBR, så fx de store centrale registre anvender disse, og for, hvordan kvaliteten af de registrerede adresser forbedres.
10.3 Personregistreringen gøres endnu bedre
Personregistreringen i Cpr-registeret udgør hjørnestenen i den effektive digitale forvaltning, men på enkelte områder som registreringen af forældremyndighed og separation er oplysningerne ikke altid fuldstændige og korrekte. derfor udarbejdes forslag til, hvordan kvaliteten af disse registreringer kan forbedres.
10.4 Forbedrede grunddata om virksomhederne
Virksomhedernes grunddata skal deles og genbruges af de offentlige myndigheder, så virksomhederne undgår at indberette oplysninger, som det offentlige allerede har i forvejen. for oplysningerne i CVR-registret er dette målet i 2013, for regnskabs- og selskabsdata i 2014. For at nå målet, skal kvaliteten og tilgængeligheden af oplysningerne i registrene samtidig forbedres.
10.5 Bedre grunddata om borgernes indkomst mv.
Når en borger skal tildeles en indkomstafhængig ydelse som fx boligstøtte, henter myndighederne i stigende omfang de nødvendige oplysninger direkte fra blandt andet eindkomstregistret. Kvaliteten og tilgængeligheden af oplysningerne om borgernes indkomst, formue og uddannelsesniveau skal derfor forbedres.
Fokusområde 11: Digitaliseringsklar lovgivning
11.1 Lovgivning om obligatorisk digital selvbetjening
Regeringen vil søge tilslutning til at tilpasse lovgivningen, så ansøgning, anmeldelse mv. til offentlige myndigheder frem mod 2015 kan gøres obligatorisk på alle relevante områder. Lovgivningen skal tage højde for, at borgere, der er forhindret i at rette henvendelse digitalt, skal kunne henvende sig på anden vis
11.2 Klar lovgivning om digitale breve
Et digitalt brev fra en myndighed skal have samme juridiske gyldighed som almindelig brevpost til borgere og virksomheder. Regeringen vil søge tilslutning til det nødvendige regelgrundlag, så det blandt andet kan gøres obligatorisk for borgere og virksomheder at modtage deres post fra offentlige myndigheder i deres digitale postkasse. Regeringen vil også arbejde for at fjerne eventuelle uklarheder om krav til underskrift på de digitale breve, som borgere og virksomheder modtager fra offentlige myndigheder.
11.3 Principper for digitaliseringsklar lovgivning
Når der laves ny lovgivning, skal mulighederne for digitalisering være tænkt ind fra starten. Det gælder fx obligatorisk digital kommunikation, genbrug af data og anvendelse af den fælles digitale infrastruktur. I 2012 opstilles principper for den digitaliseringsklare lovgivning, som bør anvendes i det lovforberedende arbejde.
11.4 Tidssvarende regler om cloud computing
Cloud computing kan åbne nye muligheder for en mere effektiv it-drift og bedre adgang til it-ydelser. Borgernes og virksomhedernes følsomme oplysninger skal beskyttes, men utidssvarende regler skal ikke være en unødig barriere for cloud computing.
11.5 Bedre rammer for it-udbud og –indkøb
Der er brug for mere effektive processer, når offentlige myndigheder hver for sig, eller sammen, anskaffer it. Derfor skal det undersøges, om der kan skabes større klarhed og mere fleksibilitet på udbudsområdet ved lovgivning. Udbudsreglerne gøres smidigere, og der arbejdes for at forenkle EU-udbudsdirektiverne.
Fokusområde 12: Fremdrift og fællesoffentlig styring
12.1 Stærkere koordination og implementering
Styregruppen for Tværoffentlige Samarbejder (STS) videreføres. Samtidig sikres en stærk fællesoffentlig organisering omkring implementering af strategiens initiativer, så myndighederne får den nødvendige støtte til at komme i mål med de ambitiøse målsætninger.
12.2 Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne
Fagministerierne sikrer, at lovgivning, regler og standarder understøtter effektive digitale processer på de store velfærdsområder. Herudover følges der op på kommuners og regioners realisering af tværgående mål og milepæle for udviklingen på de enkelte områder. Der kan etableres styregrupper, som rådgiver den ansvarlige minister og danner rammerne for en mere effektiv koordination omkring strategiens sektorrettede initiativer.
12.3 Dokumentation for at strategiens mål realiseres
Der skal være gennemsigtighed i fremdrift og status på arbejdet med at realisere målsætningerne i strategien. Myndighederne skal kunne følge op på mål og gevinster for at kunne korrigere kursen i tide, hvis initiativer støder på uventede udfordringer. Der sikres adgang til relevante informationer om myndighedernes indsatser og gevinstrealisering.
12.4 edag4: slut med papirblanketter og brevpost
I forbindelse med, at alle borgere skal have en digital postkasse i november 2014, afholdes eDag4. På dette tidspunkt skal myndighederne også have tilvejebragt velfungerende digitale løsninger på langt størstedelen af de områder, der skal være obligatoriske for borgere og virksomheder.